|
|
|
Holstebro Valgmenighed har sin oprindelse i nogle grundtvigske præstekonventer, der hver sommer fandt sted i Borbjerg Præstegård og kirke, mens C.F.E. Møller fra 1856-1867 var sognepræst dér. Hurtigt fik møderne også deltagelse af sognets befolkning, men ophørte med præstens forflyttelse til Sjælland. På initiativ af sognepræst Niels Julius Jensen i Mejrup blev møderne dog genoptaget i 1871, nu i Holstebro. Flere og flere mennesker fra Holstebro og omegn vandrede søndag efter søndag til gudstjeneste i Mejrup kirke, og møderne i Holstebro, nu kaldet ”vennemøderne”, samlede år for år flere og flere mennesker. I 1873 rejste Niels Julius Jensen til Ebeltoft, men kom hvert år rejsende til vennemøderne. Samlingsstedet blev nu Nr. Felding kirke og præstegård omkring sognepræst Jens Peter Møller, kaldet ”Bitte Møller”, men også han rejste fra egnen – i 1883. En kort tid samledes kredsen søndag aften hos købmand P.P. Balle i Holstebro til salmesang og oplæsning af en prædiken, men pladsen i hans og hans kones gæstfrie hjem var naturligvis alt for trang. Ved et vennemøde , der var bestemt til den 9. august 1883 ville man gerne have Niels Julius Jensen til at holde gudstjeneste med altergang, men sognepræsten nægtede at overlade ham kirken.
Selv om den grundtvigske bevægelse på Holstebro-egnen aldrig havde stilet mod en valgmenighedsdannelse, blev denne begivenhed dog anledning til, at man så sig tvunget til at gå den vej, og man begyndte at samle penge ind, så man kunne få rejst en kirke. I 1884 blev grundstenen til kirken nedlagt, og palmesøndag 1885 indviedes kirken.
I 1906-07 udvidedes kirken og fik sit nuværende udseende. Menigheden var frem til 1888 filial af valgmenigheden i Bøvling, og købmand P.P. Balle blev menighedens første formand. Den 17. oktober 1888 anerkendtes Holstebro Valgmenighed som selvstændig valgmenighed med Morten Larsen som sin første præst. I over 100 år derefter har han kun haft 5 efterfølgere.
I 1914 blev menigheden frimenighed, da den ønskede at følge og beholde Morten Larsen, der havde set sig nødsaget til at træde ud af Folkekirken, fordi han ikke kunne acceptere, at det inden for Folkekirken kunne lade sig gøre, at Højesteret kunne fælde dom i et trosanliggende og afskedige en sognepræst, som det var sket i sagen om sognepræst Arboe Rasmussen. I 1966 blev menigheden atter valgmenighed og dermed igen en del af Den danske Folkekirke.
|
|
|
