|
|
Kirken blev indviet palmesøndag 1885. Menigheden var stiftet 1883 og fungerede som filial af Bøvling valgmenighed, indtil den 1888 opnåede anerkendelse som selvstændig valgmenighed.
Bygningen ligger på en banke ud mod Skolegade og er orienteret nord-syd og er opført i årene 1884-85 under ledelse af bygmester Andreas Bentsen, Vallekilde.
Sit nuværende udseende har kirken fået efter en ombygning i 1905-06 ved arkitekt Carl Brummer, hvorved der blev tilføjet et kor i syd og et tårnparti i nord.
Den oprindelige bygning, svarende til det nuværende skib, er opført af røde mursten i nyromanske former med fem rundbuede vinduer i hver langside. Bygningen stod i blank mur, og forsamlingssalen kunne rumme ca. 300 mennesker. Indgangen var som nu i nordgavlen, der under gesimsen prydedes af stigende rundbuer. Over gavlen hang klokken i en lille, tømret tagrytter med pyramidespir.
Kirken beskrives i Højskolebladet 1906 som meget uanselig. Indvendig var ”hverken buer eller hvælvinger, kun det allernødvendigste, en tarvelig prædikestol og simple bænke uden mindste kirkeligt præg”. Et længdesnit, tegnet af Andreas Bentsen, viser dog et loft med åben tagstol.
Ved ombygningen 1905-06 forlængedes kirken mod syd med et korafsnit. Dette fremtræder i det indre som en halvcirkulær apsis, dækket af et halvkuppelhvælv og flankeret af små hjørnerum, hvoraf det sydvestre tjener som præsteværelse.
Koret åbner sig mod rummet med en stor rundbue. I nord opførtes to kvadratiske tårne i romanske stilformer med søjledelte glamhuller og med pyramidespir over en kraftig tandsnitsgesims. Tvillingetårnene har ligesom den samtidige Eliaskirke i København sine danske forbilleder i Tveje Merløse og Fjenneslev. Over den granitindfattede, rundbuede dør med udhugget Jesusmonogram i slutstenen, har facaden en stor, korsdelt roset i granit, prydet af udhuggede, skønvirkeagtige bladranker. I centrum ses en oprakt hånd mellem sol og halvmåne. Den nu hvidkalkede kirke, hvis langsider fagdeles af stræbepiller, er tækket med skifer, bortset fra tårnene, der er hængt med tegl og har blytækte spir med knopper. Det enkle rum dækkes af et tredelt, buet, bruntbejtset kassetteloft. Gulvet består af hvidskurede planker. Koret er hævet to trin over skibet.
|
|
Prædikestolen, i kirkens sydvesthjørne med adgang via præsteværelset, er muret i stil med alterbordet. Den har over en høj sokkel syv arkadefag, hvoraf de fem danner en trekvartcirkulær kurv. I de nu hvidpudsede felter var tidligere malet de syv lysestager fra Johannes’ Åbenbaring og på soklen en fremstilling af ”livets flod”.
|
|
Stolestaderne er udformet som bænke med åbne rygge og svungne gavle, der afsluttes med udskårne forgyldte korsrosetter. Hele kirkens nordparti optages af et stort hesteskoformet pulpitur, hvor Carl Brummer virkningsfuldt har optaget lokale former fra middelalder og renæssance. Bærestolpernes særegne leddeling er således inspireret af de vestjyske ”alterstolper” (således ciboriet i Trans), mens man i skråstiverne fornemmer ”Ribebindingsværk”.
|
Kirkens nye orgel, der blev indviet 1. søndag i advent 1999, er bygget af orgelbyggerfirmaet Frobenius og sønner, Lyngby.
Dispositionen er:
Hovedværk med svelle Rygpositiv
Principal 8’ Rørfløjte 8’
Gedakt 8’ Italiensk principal 4’
Oktav 4’ (Traversfløjte 2’)
(Rørfløjte 4’) Vox humana 8’
Gemshorn 2’
(Sesquialtera II) Tremulant
Mixtur III-IV
Pedal
Subbas 16’ (…) vakante registre
(Fagot 16’)
(Gedakt 8’, halv transmission)
Koblinger
Hovedværk til rygpositiv
Pedal til hovedværk
Pedal til rygpositiv
Kirkens tidligere orgel var fra 1904. Spillebordet til dette samt facaden er nu opstillet i kirkens tidligere dåbsværelse, der nu fungerer som ”museum”.
Dette orgel var oprindeligt med tre stemmer og ét manual og bygget af Joh.P. Andresen & Co, Ringkøbing og 1933 udvidet med én stemme af A.C. Zachariasen, Århus. Dispositionen var: Principal 8’, Rørfløjte 8’, Salicionale 8’ (1933), Fløjte 4’, oktavkoppel, svelle. Pneumatisk aktion, keglevindlade. Facaden var med attrappiber af sølvbronzeret zink. Spillebordet var placeret i orgelhusets vestre gavl. Orglet havde samme placering som det nuværende på nordpulpituret.
|
|
Altertavlen er malet af Joachim Skovgaard i 1907 og blev købt for midler indsamlet i menigheden. Maleriet i altertavlen forestiller fodvaskningen.
En præsterækketavle med navnene på menighedens præster siden 1887 er 1982 ophængt på skibets østvæg under pulpituret. Dens udskårne ramme skyldes billedskærer Wilhelm Michelsen, Struer.
Rummet belyses af fire ens lysekroner i barokform.
Klokken er af jern, tværmål 73 cm, uden indskrift, formodentlig fra kirkens opførelse 1885-86. Ophængt i østre tårn.
Nede ved nederste bænk i kirken hænger et portræt af Morten Larsen, kirkens første præst, signeret ”L(udvig) Find (19)32”. Olie på lærred, i kraftig profileret ramme.
På kirkeskibets østside hænger et smukt krucifiks, der er udført af billedhuggeren Erik Heide, og som blev skænket til kirken i 2004.
|
|
På plænen øst for kirken er opstillet en mindesten for præsten Morten Larsen, udført 1960 af billedhuggeren Torvald Westergaard. Den sortgrå granitsten deles lodret af et bånd af en lysere stenart, der af billedhuggeren er brugt til at adskille det himmelske og det jordiske. På østsiden ses Kristus stående med korset, ved hans venstre side sidder en fuldskægget mand, Morten Larsen, som med sin højre hånd modtager de troende, forrest et barn. Venstre er løftet manende og pegende mod den indhuggede missionsbefaling: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden” (Matt. 28,18). Ved Kristi højre side læses tilsvarende Fadervor.
En mere udførlig omtale af stenen findes i Holstebro Valgmenigheds Blad 2002, 21. Årgang, nr. 64.
|
|
|
